Annonce

Annonce

Louise Køster smiler

52-årige Louise Køster har i 11 år drevet Rabarbergården med sin mand Thomas Køster, der er kok. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Rabarbergaardens direktør bliver ny forperson i Økologisk Landsforening

Louise Køster tager over fra den afgående forperson Per Kølster, som træder tilbage efter ni år. Valgresultatet er historisk for foreningen.

For første gang i Økologisk Landsforenings historie skal en kvinde stå i spidsen foreningen.

Det sker, efter at generalforsamlingen fredag valgte Louise Køster, direktør for Rabarbergaarden, som ny forperson. Og bemærk ordet 'forperson' - tidligere på dagen havde medlemmerne nemlig også vedtaget, at tituleringen skal ændres fra 'formand' til 'forperson'.

Louise Køster var oppe imod landmændene Torsten Wetche og Laust Stenger. Uffe Bie havde også erklæret sig som kandidat, men kunne ikke stille op, da han ikke blev valgt ind som ordinært bestyrelsesmedlem, men som suppleant.

"Af hjertet tak. Jeg er glad for at være med til at skrive historie, men allermest er jeg glad for at kunne skabe ny samtale, skabe rum, skabe mere og bedre økologi. At kunne arbejde for klimaet og arbejde for den dagsorden, vi alle synes, er det allervigtigste. Og det skal vi gøre sammen. Og vi skal vokse, så vi kan blive endnu flere. Tænk hvis vi næste år er dobbelt så mange til Generalforsamlingen. Jeg vil knokle for at gøre mig fortjent til jeres tillid," sagde Louise Køster fra talerstolen.

Louise Køster er 52 år og driver det holistiske økologiske landbrug Rabarbergaarden med sin mand Thomas Køster. Hun har desuden en baggrund med 20 år i film og tv og er på vej mod en bachelor i teologi. Hun overtager posten fra Per Kølster, der efter ni år har valgt at stoppe som forperson i foreningen.

"Jeg er sikker på, at Louise er den rette til at tage stafetten og føre både økologien og foreningen ind i fremtiden,” siger Per Kølster med valget.

Foreningens adm. direktør, Helle Borup Friberg, glæder sig over den store interesse for forpersonsposten og hilser Louise Køster velkommen.

"Interessen viser, at økologien står rigtigt stærkt, og er en del af løsningen på de forandringer, der skal skabes i hele vores fødevaresystem. Jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde og kan løfte den store opgave, der stadig ligger foran os."

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik